Bailey (orientale)

Navn: Bailey

Type: Indekat

Køn: Hankat

Alder: 7 år (født 12/10-2012)
Farve: bicoluor sort blotched tabby orientaler 

Særlige hensyn: Erfaring med race en fordel

Befinder sig: i Frederiksværk. 

Formidlingsgebyr: Kr. 800,-  


Winnetou’s Classic Rainman eller Bailey er ved at være klar til at få sit nye hjem. Han skal have ordnet sine tænder d. 21/6, så han er klar til at flytte primo juli måned. Bailey er en ægte bicoluor sort blotched tabby orientaler. Han er 7 år og en meget kærlig og dejlig dreng der er omkring ens ben øjeblikkeligt, når man kommer ind i rummet til ham. Der skal bare kæles og nusses - meget gerne oppe på armen.


Han kom ind sammen med Winnetou’s Lucky Stripe (Bobber) som han har boet sammen med hele sit liv. Vi regnede med at de ville være gode venner, men Bailey er indimellem meget efter Bobber, så de skal ikke nødvendigvis bo sammen.


Bailey er en typisk orientaler. Han snakker meget og det er højt og gennemtrængende. Bailey kræver fuld opmærksomhed hele tiden. Han sover med os - meget gerne under dynen eller imellem os. Når vi står op, så  ligger han under dynen lidt længere og hvis man ikke kan finde ham er det en rigtig god ide at tjekke sengen som det første. Han vil rigtig gerne kæle og kommer altid så snart vi sætter os ned. Han vil altid gerne op på skødet eller som minimum ligge med forben og overkroppen på en af os.


Bailey formidles kun som indekat eller med adgang til lukket kattegård.


Baileys nye hjem skal være roligt uden små børn. Der har været små hunde i hans tidligere hjem, så kattevenlige mindre hunde vil evt. være ok. Han vil elske at der er nogen hjemme det meste af tiden i hans nye hjem. Det er absolut en fordel hvis man tidligere har haft orientaler eller kender racen så man ved hvad man går ind til.


Hvis du er interesseret i at høre mere om og evt. aftale et besøg, så send en mail til annette@kattehjaelp.dk og fortæl hvad slags hjem/liv du kan tilbyde.


Her er hvad avleren skriver om orientaleren:

 

Den Orientalske katteavl består af en intelligent, livlig og omgængelig race.

Disse smukke katte er viet til deres mennesker og har brug for en konstant følgesvend.

Man bør overveje at få en anden orientaler, hvis man planlægger at lade din kat være alene i lange perioder. Orientalere egner sig ikke til at være ladt alene i lange tider.

Nogle orientalere binder meget tæt sammen med kun en person og vil undgå andre familiemedlemmer og endda besøgende. De er skødekatte, der nyder at krølle sig op på dit skød. De springer frem som et lokomotiv.

En orientalsk kat er den perfekte kat til en person, der ønsker en kat, der snakker og interagerer på alle niveauer i dit daglige liv.

Orientalske katte elsker simpelthen at lege, de elsker blive stimuleret med fysiske udfoldelser og intelligente spil, man kommer aldrig til at kede sig. De er glade for enhver form for legetøj – det være sig en mus, et stykke krøllet papir eller endda bare en kuglestreng.


Vær advaret! Alting vil blive omgjort til et legetøj, så hvis du har nogle værdifulde ornamenter rundt omkring i dit hus eller lejlighed, så skal du sørge for at de er fastgjort!


BETINGELSER VED ADOPTION:


Nordsjællands Kattehjælp formidler KUN katte og killinger videre, der har fået hele ”pakken” Det vil sige de er neutraliseret, øre- eller chipmærket, 1. gangs vaccineret, sundhedstjekket, samt orme- og loppebehandlet. Vores katte og killinger formidles ikke til blivende hjem, før vi vurderer at de er klar til det - og vi gør en stor indsats for at matche kat og ejer, så vi er sikre på at man passer godt sammen. Drømmer man om at have et kuld killinger, så anbefaler vi at man istedet melder sig som frivillig plejefamilie for en herreløs missemor hos os eller en af Danmarks mange internater.


Alle vores katte er i private plejefamilier. Vi er IKKE et internat.


Små killinger (3-4 mdr) formidles som udgangspunkt kun ud sammen 2 og 2 - medmindre der en sød kat i hjemmet i forvejen.


Vi formidler primært indekatte og kun i særlige tilfælde formidler vi katte til hjem som fritløbere. Her kræver vi udeliv langt fra farlig trafik.


Ved reservation af killing/er under 12 uger, betales halvdelen af formidlingsbeløbet til foreningens konto og der fremsendes fakturakvittering. Beløbet refunderes ikke såfremt kommende ejer fortryder sin reservation. Er foreningen ikke i stand til at komme i kontakt med kommende ejer (efter gentagne forsøg) når katten/killingen er klar til at flytte, så betragtes det som fortrydelse.