Trine, Lars og Popsi

Navn: Lars - RESERVERET, Trine - RESERVERET og Popsi

Type: Indekatte/udekatte

Køn/farve: Lars (gråstribet han), Trine (lysegrå stribet hun) og Popsi (sort/hvid hun)

Alder: Ca. 12 uger 10/11-19
Særlige hensyn: Klar til nyt ultimo november 2019

Befinder sig: I Brønshøj 

Formidlingsgebyr: Kr. 1200,- pr. killing. Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring - f.eks hos Dyreforsikringdanmark.dk 


Lars, Trine og Popsi blev fundet med deres mor Esther i en haveforening i Allerød. De er i pleje hos plejemor Cecilie i Brønshøj.  


Trine og Lars er rigtig glade for hinanden og vi håber derfor at kunne finde et hjem til dem sammen. Lars er super kælen og elsker at sove. Trine er ligeledes meget kælen og hun kan rigtigt godt lide at snakke


Popsi er rosinen i pølseenden. Hun elsker mennesker og vil helst ligge helt oppe i ens hoved eller i ens arme. Hun kender ikke begrebet "personlige grænser". Hun leger rigtigt fint med de andre, men kan samtidigt bruge en time på at fange en prik på væggen helt alene. 


Hvis du er interesseret i at høre mere om og evt. aftale et besøg, så send en mail til joan@kattehjaelp.dk og fortæl hvad slags hjem/liv du kan tilbyde..

BETINGELSER VED ADOPTION:


Nordsjællands Kattehjælp formidler KUN katte og killinger videre, der har fået hele ”pakken” Det vil sige de er neutraliseret, øre- eller chipmærket, 1. gangs vaccineret, sundhedstjekket, samt orme- og loppebehandlet. Vores katte og killinger formidles ikke til blivende hjem, før vi vurderer at de er klar til det - og vi gør en stor indsats for at matche kat og ejer, så vi er sikre på at man passer godt sammen. Drømmer man om at have et kuld killinger, så anbefaler vi at man istedet melder sig som frivillig plejefamilie for en herreløs missemor hos os eller en af Danmarks mange internater.


Alle vores katte er i private plejefamilier. Vi er IKKE et internat.


Små killinger (3-4 mdr) formidles som udgangspunkt kun ud sammen 2 og 2 - medmindre der en sød kat i hjemmet i forvejen.


Vi formidler primært indekatte og kun i særlige tilfælde formidler vi katte til hjem som fritløbere. Her kræver vi udeliv langt fra farlig trafik.


Ved reservation af killing/er under 12 uger, betales halvdelen af formidlingsbeløbet til foreningens konto og der fremsendes fakturakvittering. Beløbet refunderes ikke såfremt kommende ejer fortryder sin reservation. Er foreningen ikke i stand til at komme i kontakt med kommende ejer (efter gentagne forsøg) når katten/killingen er klar til at flytte, så betragtes det som fortrydelse.

CVR nr. 37805335

Mail: info@kattehjaelp.dk

Konto: reg 5357 konto 0246871

Mobilepay 94686

Vi er godkendt af indsamlingsnævnet