Adopter

ADOPTION AF VORES KATTE

Nordsjællands Kattehjælp er ikke et internat.
Vores katte bliver passet i private hjem og man skal "forhåndgodkendes" før et besøg. Vi bestræber os altid på at finde det bedste match mellem kat og ejer.

Vi formidler kun katte og killinger, der er steriliseret/kastreret, øremærket, chippet samt ormebehandlet og vaccineret 1. gang.

Katten medbringer sundhedsbog og madpakke til den første uge. Kønsmodne katte vil være Fiv/Felv testet.

Killinger og unge katte formidles for kr. 1450,-

Katte over 2 år formidles for kr. 1050,- 

Med i prisen følger et års støttemedlemsskab af foreningen (normalt kr. 275,- pr. år). 

Kattene formidles i takt med at de bliver klar til hjem. De annonceres på vores Facebook gruppe og på dba samt her på hjemmesiden under Katte som søger hjem

VIL DU PÅ VENTELISTEN?

Så send os en mail på info@kattehjaelp.dk og fortæl lidt om hvad du søger og hvilket hjem du tilbyder (inde/udeliv, børn/alder, andre dyr/hvilke osv.) og lad os hjælpe med at finde den helt rigtige kat til dit hjem.

Vores katte formidles primært som indekatte eller til hjem med lukket have eller kattegård, men vi formidler også katte til fritløb hvis man bor et egnet sted og katten forventes at kunne trives som udekat.


Unge killinger (3-4 mdr) formidles som udgangspunkt kun ud sammen 2 og 2 - medmindre der er kat i hjemmet i forvejen eller hvis vi vurderer at killingen vil egne sig godt til at være enekat.

KATTE DER KRÆVER LIDT EKSTRA
Mange af vores katte har et særligt behov for socialisering for at opnå eller genvinde tilliden til mennesker. Ofte har de strejfet omkring som ejerløse i en længere periode.
Vi søger altid familier med ekstra tålmodighed til denne type katte.