Buller

Buller (indekat)
Huskat / hankat

Alder: 1½ år 
Status: Klar til hjem.

Befinder sig i privat pleje i Dronningmølle 
Kastreret, vaccineret og øremærket. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem.
Pris kr. 500. Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring - f.eks hos Dyreforsikringdanmark.dk
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en mail til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke) samt kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser såfremt man søger kat til fritløb. Herudover kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.


Buller er en super lækker hankat på halvandet år med et godt sind. Han er ikke skødekat men ligger gerne ved siden af og vil også meget gerne være med i sengen. Han er lidt til den runde side og der bør derfor være lidt fokus på maden i hans nye hjem. Han elsker til gengæld at få kys på sin tykke mave. Buller kommer fra et hjem med børn hvor han var stresset/urenlig og stod til aflivning. Kattehjælpen valgte at give ham en chance og der har ingen problemer været med hverken stress eller urenlighed hos plejer. Han søger et hjem uden mindre børn, men en rolig kattevant hund eller evt en anden kat vil også være helt okay da han er meget interesseret i plejemors egen hankat og følger ham trofast rundt i hele huset og snakker til ham, selvom plejemors kat ikke rigtig gider ham. Buller har i marts været ude i et hjem hvor der boede en ung hankat på 8 mdr. Deværre var kemien ikke optimal imellem dem og Buller kom derfor tilbage til plejer. En jævnaldrende eller ældre kat vil nok være det bedste match. Send Joan en mail på joan@kattehjaelp.dk  hvis du vil høre mere om dejlige Bullergøj og evt besøge ham i Dronningmølle.