Sorte

Sorte (inde - udekat)

Huskat / hankat

Alder: Ca. 4 
Status: Klar til hjem.
AFVENTER BESØG

Befinder sig i privat pleje på Nørrebro. 
Kastreret, vaccineret og øremærket. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem.
Pris kr. 500. Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring - f.eks hos Dyreforsikringdanmark.dk
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en mail til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke) samt kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser såfremt man søger kat til fritløb. Herudover kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.


Sorte var oprindelig en tilløber der blev ordnet og genudsat december 2020, men foderværtens egen udekat kunne ikke lide ham og var bange for at gå ud i haven. Omvendt ville Sorte rigtig gerne ind i varmen, så Kattehjælpen blev kontaktet og han kom ind i pleje i februar. Han stortrives som sofakat men vi forventer at han vil søge udelivet når foråret banker på, så derfor søger han som udgangspunkt et hjem hvor der er afgang til udeliv i grønne områder uden hurtiggående trafik. Alternativt et hjem som indekat men med mulighed for trygt udeliv hvis han ikke trives som ren indekat.


Plejefamilien fortæller: 


Sorte er en meget social og kælen kat. Han vil gerne være hvor vi er, så han er for det meste i samme rum som en af os.


Han holder øje med os når vi laver mad, hygger med os i sofaen og sover med os i sengen om natten.


Om dagen er han aktiv og kan godt lidt at lege med sin lille mus eller andre små ting han kan skubbe rundt i lejligheden. Så snakker han når man kommer hjem og når han får øje på en (samt når han vil have mad). Han er så god og sød en dreng.