Minnie og Yuki

Minnie og Yuki (søger hjem sammen)
Huskatte / hunkatte

Alder: Ca. 1 år
Status: Søger pleje mhp. hjem

Befinder sig i Allerød
Begge er steriliseret, førstegangsvaccineret, chippet og øremærket. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem. 
Pris kr. 2900,-  (samlet). Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring - f.eks hos ETU forsikring
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en mail til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke) samt kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser såfremt man søger kat til fritløb. Herudover kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.

Yuki er en skøn, forsigtig lille pige med små snakkelyde. Ellers gør hun ikke meget væsen af sig. Når hun er tryg kommer hun hen og vil kæles OVERALT og hun har dd. aldrig brugt kløer, tænder eller andet ved kontakt. Til gengæld er hun indtil videre ikke begejstret for at blive løftet. Hun er totalt introvert og smutter hvis der er uro eller andet ukendt på færde. Men hun vil rigtig gerne have kontakt, hun har bare brug for ro og tålmodighed. Yuki (betyder sne på japansk) og hun har en kæmpe støtte i søster Minnie.


Minnie har en solid social personlighed. Meget omgængelig og et kæmpe selvværd. Helt kontra Yuki! Når Minnie er kælen, er det lige meget om man har tid eller plads, for Minnie vader bare hen over dig og dine ting, og smider sig der hvor det passer hende. Hun har en forkærlighed for "tæppe-huler", som hun kan gemme sig i og der går killinge-leg i hende, hvis man rør på sig. 


Vi søger en enlig eller et par uden små børn der vil tage pigerne i pleje med henblik på at beholde dem hvis de falder til og er et godt match. Falder de ikke til, så pleje indtil det helt rigtige hjem er fundet.