Tessa og Trine

Tessa og Trine (søger hjem sammen)
Huskat / hunkatte

Alder: Ca. 7-8 mdr.
Status: Klar til roligt hjem sammen 

Befinder sig i Hillerød
Kastreret/steriliseret, vaccineret to gange, chippet og øremærket. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem. 
Pris kr. 2900,-  (samlet). Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring - f.eks hos ETU forsikring
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en mail til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke) samt kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser såfremt man søger kat til fritløb. Herudover kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.

Tessa og Trine er to dejlige unge damer, der er født på en forladt fabrik af en vildtlevende, men tam mormis. Da de kom i pleje via privatperson, var de skrækslagne for mennesker, men det er der heldigvis lavet om på. Når først de er trygge, er de to små solstråler at have rendende.

Mormis og de andre søskende blev afleveret på Inges Kattehjem da de var klar til hjem. Tessa og Trine blev boende hos Lisbeth i Hillerød der efterfølgende kontaktede os for at få hjælp til at finde hjem til de sidste 2, da de dengang var for nervøse til at komme på internatet.


Plejemor fortæller:

Tessa undersøger alting. Hun er altid klar på at klatre eller lege med drillepind og ved, hvornår hun vil/ikke vil nusses. Elsker huler og hylder. Hun vil gerne putte med under dynen og bliver ekstatisk, når hun får lov. Kan godt komme til at gnaske af stueplanterne!


Trine er en finurlig lille en. Hun elsker nus og smider sig tit på gulvet i ekstase. Spinder, bare man kigger på hende! Hun kan godt lide at ligge i sin kurv og holde udkig eller at lege med tøjmus og små bolde. Bliver meget ulykkelig, hvis hun skal være alene.


Begge er lidt forsigtige, men de er meget nysgerrige og kærlige og vil gerne knytte sig til en, hvis bare man er tålmodig. De vil klart have det bedst i et roligt hjem uden mindre bør. Nok heller ikke hund, men der må gerne være en anden sød kat i hjemmet. De formidles kun til hjem sammen og plejer håber på et hjem hvor de vil kunne komme ud på sigt, så man skal bo i rolige omgivelser uden hurtiggående trafik eller naboer der ikke kan lide katte.