Aksel

Aksel (FIV kat)

Huskat / hankat

Alder: 6 år
Status: Klar til hjem

Befinder sig i Ringsted. 
Kastreret, vaccineret, chippet og øremærket. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem. 
Pris kr. 1450,-  Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring. 
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en mail til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke). Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.


Aksel (kælenavn Ebbe) er en skøn Fiv kat på 6 år. Han er i pleje i Ringsted hvor vi havde håbet han ville blive ven med hjemmets anden Fiv kat, men kattene har ikke rigtig fundet hinanden og familien synes derfor han fortjener et andet hjem, hos han kan få lov at være midtpunkt.

Han er kastreret, vaccineret, chippet og øremærket. Medbringer sundhedsbog, legetøj, tæppe og madpakke til den første tid i nyt hjem.

Ebbe blev fundet i april efter en formodet slåskamp med en anden kat. Efter at være blevet tjekket for alvorlige skader, blev han testet positiv for Fiv, fik fjernet en tand og blev behandlet for lungebetændelse/lungeorm. Disse problemer er han heldigvis kommet sig over, selvom han stadig får hosteanfald (skader som følge af lungeorm). Hosteanfaldene virker ikke ud til at plage ham, men hans ejer bør naturligvis holde øje med eventuelle ændringer eller forværringer.

Aksel/ Ebbe er en utrolig dejlig kat, som elsker menneskelig kontakt. Han er legesyg og især begejstret for at lege med fiskestænger. Hver gang man tager fat i et stykke legetøj, bliver han straks interesseret – selv når man blot forsøger at rydde det op. Hans nysgerrighed vækkes ved selv de mindste lyde. Han er også meget snaksaglig; han miaver lidt og kvidrer meget, hvilket får ham til at lyde som en due, noget som er utroligt hyggeligt. Ved den mindste opmærksomhed spinder han højlydt.

Selvom han ikke er en kat, der aktivt søger nus, nyder han det alligevel. Han kan være nervøs, hvis man forsøger at nusse ham oppefra, men elsker at blive nusset på hagen og halsen nedefra, og han kan endda falde i søvn i hænderne på en. Han er heller ikke bange for børn, så længe de viser lidt tålmodighed. Han har intet imod den anden kat, som han deler hjem med, men han viser heller ikke nogen speciel interesse i hende.

Om natten skifter hans soveplads mellem sofaen og på ens ben i sengen, og han er ligeglad med, at man bevæger sig i søvne. Han elsker at ligge i solstråler og er altid at finde i en, hvis der er mulighed for det. Han kan være lidt klodset, hvilket ofte er charmerende. Det er sødt, når han falder over sine egne ben, men det betyder også, at han sommetider trækker ting rundt i huset uden at bemærke det.

Han er lidt følsom over for foder. Selv små ændringer i hans kost kan give ham lidt dårlig mave - og dette gælder også snacks og vådfoder. Hans afføring er altid lidt lind og han kan ikke tåle kylling (han taber pelsen af det). Aksel/Ebbe har brug for et hjem, hvor han kan få masser af opmærksomhed og leg og hvor ejer er indstillet på at sikre ham et trygt og stressfrit liv. Han kan godt bo sammen med andre Fiv katte, men da han ikke viser særlig interesse i dem, vil han også trives fint som enekat.

Læs evt. mere om Fiv her


Send en mail til joan@kattehjaelp.dk for at høre mere om denne super skønne dreng.