Hugo

Hugo

Huskat / hankat (ej fritløb)

Alder: Fra efteråret 2021
Status: Klar til hjem (evt. pleje i første omgang) 
Befinder sig på Møn. 
Kastreret, vaccineret, chippet og øremærket. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem. 
Pris kr. 1450,-
Vi anbefaler desuden tegning af en sygeforsikring - f.eks hos ETU forsikring

Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en mail til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke) samt kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser såfremt man søger kat til fritløb. Herudover kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.


Hugo blev formidlet som uhåndterbar ungkat til en gård af en anden forening, men løb bort og endte i haven hos henvender, som tog ham ind i pleje. I dag er han en skøn og tillidsfuld kat overfor hende og planen var at han skulle blive boende, men han driller hendes gamle hunkat i en sådan grad at det ikke går an i længden.


Hugo kan stadig blive skræmt ved lyde og pludselige bevægelser, men han vil rigtig gerne kæle. Han er nysgerrig og legesyg, følger med i det hele, snakker meget og vil meget gerne aktiveres. Hugo er en stor dreng og vejer lidt for meget. Han har det sødeste udtryk, er meget kærlig og elsker at blive nusset under hagen og ved ørene.


Hans drømmehjem er et roligt hjem uden børn og meget gerne et sted med kattegård/voliere eller anden form for sikring af haven. Han vil ikke kunne klare sig som fritløber, da han simpelthen er alt for klodset. Hjemmet må også meget gerne byde på en sød hankat, som ikke bliver bange for en stor, glad og lidt klodset dreng, når den kommer løbende. En hankat der evt. også gider være storebror og både putte og tumle vil være ønskescenariet. Der vil blive tale om pleje i første omgang indtil vi er sikre på Hugo og familie er det rigtige match. medmindre man er indstillet på at besøge ham på Møn. Han vil blive kørt til verdenes ende for det rigtige hjem.

Kontakt joan@kattehjaelp.dk for mere info om Hugo og aftale om evt. kiggebesøg.


Hugo er naturligvis kastreret, øremærket, vaccineret og chippet. Han medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid.