Kaito

Kaito

Huskat / hunkat

Alder: Født foråret 2021
Status: Klar til hjem

Befinder sig i Allerød.
Neutraliseret, vaccineret, chippet og øremærket. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem.
Pris kr. 1450,- Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring.
Formidler: Lena Foli - kontakt via lena@kattehjaelp.dk


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en mail til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke) samt kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser såfremt man søger kat til fritløb. Herudover kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.

Kaito fra Gydevang, Allerød søger desværre et nyt hjem. Hun er født i under en container i et industriområde og flyttede for 2,5 år siden til en sin ejer, der i foråret 2024 ikke længere var i stand til at tage ansvar for hende. Derfor hentede vi Kaito tilbage til hendes oprindelige plejer og herfra søger hun nu hendes sidste hjem.

Hun er en udpræget enspænder, der trives bedst som forkælet enekat. Hun er en kærlig, snakkende kat, der søger tryghed hos sine mennesker. Meget forsigtig overfor gæster/fremmede. Vant til hund og større børn. Hun bor pt. hos plejer med ca. 10 andre plejekatte/killinger og det trives hun ikke super godt med, så hun er mest aktiv når der er ro på de andre. Kaito er ikke glad for at blive løftet og hun bliver generelt let utryg, så det skal man være indstillet på fortsat at arbejde med. Af denne grund egner hun sig ikke til en førstegangs ejer.


Kaito formidles til lejlighed eller kattesikret have (ej fritløb). 


Kaito er naturligvis neutraliseret, øremærket, vaccineret og chippet. Hun medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid. Hun kan besøges i Allerød efter aftale. Send en mail til lena@kattehjaelp.dk for at høre mere om søde Kaito.