Mischa

Mischa 

Huskat / hunkat

Alder: 2 år

Status: Klar til hjem

Befinder sig i Ålsgårde
Steriliseret, vaccineret, øremærket og chippet. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem. 
Pris kr. 1450,-  Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring. 
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en ansøgning til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke) samt kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser såfremt man søger kat til fritløb. Bemærk at størstedelen af vores katte ikke formidles til fritløb, men alene til indeliv eller evt. adgang til kattesikret have/altan eller kattegård/voliere (katten holdes på egen matrikel). Herudover har vi brug for dine kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår alle ansøgninger og vender tilbage med svar indenfor normalt 3-5 hverdage.


Mischa dukkede op hos en af vores medlemmers kælder i Kokkedal. Hun var chippet til ejer i Albertslund, men det var desværre den klassiske historie om, at man havde givet katten til et nyt hjem for et år siden, men at det nye hjem desværre ikke var til at få kontakt med. Ejer havde ikke mulighed for at tage hende tilbage. Hun overgik derfor til foreningen og blev steriliseret, øremærket og vaccineret primo december. Hun havde ringorm på en tå som hun er blevet behandlet for. 


Hun er den blødeste sødeste kat, meget blid og rolig. Hun kommer når man kalder på hende. Hun kan godt lide at få vådfoder som det første er morgenen, men spiser også fint tørkost. Hun sover meget, hvilket er klassisk når de kommer ind efter længere tid på egne poter. Hun kan godt lide at lege med sit legetøj og hendes yndlingsplads, er i vindueskarmen eller i plejers stol.  Hun havde lige brug for ro nogle dage efter ankomst, men herefter var hun meget opsøgende for nus. Går man selv hen til hende, så vil hun altid  gerne nusses. Hun “snakker” lidt. Er  bange for hårtørrer og støvsuger. Hun er på ingen måde interesseret i at komme ud og søger et hjem som forkælet indekat (sofakartoffel) i hjem uden små børn.

Ved interesse, så send en ansøgning til Joan og og fortæl hvilket katteliv du kan tilbyde.