Anton

Navn: Anton

Køn: Hankat

Farve: Rød/hvid

Alder: 1-2 år

Befinder sig: I pleje i Frederiksværk

Formidlingssum: Kr. 1200,- Herudover anbefaler vi tegning af en sygeforsikring (ikke et krav)

 

Beskrivelse:

Anton er en flot rød dreng der har levet alene og forladt alt for længe. I april fandt han en madmor der har efterlyst hans ejer, haft ham til dyrlæge for at se om han skulle være chippet osv., men desværre uden held. Anton kom i pleje d. 5/9 i Frederiksværk og skal til dyrlæge snarest for at blive kastreret, vaccineret osv. Herefter er han klar til et besøg og et rigtig dejligt hjem. Umiddelbart er han en ung kat på 1-2 år, men det ved vi med sikkerhed efter dyrlægebesøget. Anton er super kælen og kontaktsøgende. Man kan løfte ham uden problemer og han vil rigtig gerne ligge på skødet og kæle. Han kan godt med andre katte og hos hans tidligere madmor har han mødt både børn og andre katte.

Kan du tilbyde Anton et dejligt hjem eller er du interesseret i at høre mere så kontakt Joan på joan@kattehjaelp.dk

 

BETINGELSER:

Nordsjællands Kattehjælp formidler kun katte og killinger videre, der har fået hele ”pakken” Det vil sige de er neutraliseret, øre- eller chipmærket, 1. gangs vaccineret, sundhedstjekket, samt orme- og loppebehandlet. Vores katte og killinger formidles ikke til blivende hjem, før vi vurderer at de er klar til det - og vi gør en stor indsats for at matche kat og ejer, så vi er sikre på at man passer godt. sammen.

 

Ved reservation af kat/killing indbetales halvdelen af formidlingsbeløbet til foreningens konto og der udarbejdes en kontrakt på formidling af katten/killingen. Beløbet refunderes ikke såfremt kommende ejer fortryder sin reservation. Er foreningen ikke i stand til at komme i kontakt med kommende ejer (efter gentagne forsøg) når katten/killingen er klar, så betragtes det som fortrydelse.