Batman

Navn: Batman

Køn: Hankat

Farve: Sort og hvid

Alder: 12 uger i uge 36

Befinder sig: I pleje i Kvistgård

Formidlingssum: Kr. 1200,- Herudover anbefaler vi tegning af en sygeforsikring (ikke et krav)

 

Beskrivelse:

Batman er super cool. Han er den næststørste dreng i kuldet og tager livet meget afslappet. Han elsker at lege med sine søskende men går ofte egne veje og finder sine egne eventyr. Han elsker også at kæle når han har tid. Han er fyren med maske rundt om øjnene.

 

Batman søger et kærligt hjem - meget gerne med minimum en anden kat. Eller endnu bedre, sammen med brormand Robin. Han er vokset op med sine 3 brødre, plejemors 2 hunde og 4 voksne katte.

 

Kan du tilbyde Batman et dejligt hjem eller er du interesseret i at høre mere så kontakt Joan på joan@kattehjaelp.dk

 

BETINGELSER:

Nordsjællands Kattehjælp formidler kun katte og killinger videre, der har fået hele ”pakken” Det vil sige de er neutraliseret, øre- eller chipmærket, 1. gangs vaccineret, sundhedstjekket, samt orme- og loppebehandlet. Vores katte og killinger formidles ikke til blivende hjem, før vi vurderer at de er klar til det - og vi gør en stor indsats for at matche kat og ejer, så vi er sikre på at man passer godt. sammen.

 

Ved reservation af kat/killing indbetales halvdelen af formidlingsbeløbet til foreningens konto og der udarbejdes en kontrakt på formidling af katten/killingen. Beløbet refunderes ikke såfremt kommende ejer fortryder sin reservation. Er foreningen ikke i stand til at komme i kontakt med kommende ejer (efter gentagne forsøg) når katten/killingen er klar, så betragtes det som fortrydelse.