Disa

Disa 

Huskat / hunkat

Alder: 4  år
Status: Klar til et roligt hjem hos seniorer med mulighed for udeliv i trygge omgivelser (har nedsat syn)

Befinder sig hos nuværende ejer i Kagerup
Steriliseret, vaccineret, øremærket og chippet. Medbringer sundhedsbog og mad til den første tid i nyt hjem. 
Pris kr. 1600,-  Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring. 
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en ansøgning og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde katten samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, andre dyr/hvilke) og kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser, såfremt man søger kat til fritløb. Bemærk at vores katte som udgangspunkt kun formidles som indekatte (holdes på egen matrikel), medmindre andet fremgår af beskrivelse. Herudover skal du angive adresse og telefonnummer. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.


DISA aka. Dimse er en 4 år gammel birmablanding. Hun er verdens mest største puttekat og søger en særlig ejer med forståelse for hendes handicap. Hun blev fundet af en tidligere plejer da hun var ca. 1,5 år gammel og blev passet på efter alle kunstens regler. Ejer søger nyt hjem til hende, da man efter længere tids undersøgelser har fundet ud af, at hun har medfødt nedsat syn og kun har 10-20% syn. Det er ikke en sygdom men genetisk - det findes der papir på. Hun bliver således ikke helt blind men har brug for et særligt hjem uden andre dyr og med stabile og rolige rammer. Hos ejer bor hun sammen med andre katte og det stresser hende for meget og giver konflikter. 


Hun er en skøn, sjov og kærlig kat og en kat der følger med alle steder, pga. sit store behov for tryghed og omsorg. Hun vil rigtig gerne lege, men bedst med ting der er tæt på, og som ikke skræmmer hende. Det bedste i hendes verden er, at sidde på skødet eller ligge og putte i sengen. Hun spinder altid højt. Hun navigerer meget med sine andre sanser og trives ikke med at være alene i lang tid ad gangen. Hun har brug for en del menneske kontakt dagligt, men skal samtidigt skærmes en del for støj fra tv, gæster mv. Vi håber på et kattevant seniorhjem, som enten bor i rolige omgivelser eller har en kattesikret have eller kattegård - og som er meget hjemme. 


Hun har fået fjernet alle de bagerste tænder for 1,5 år siden, da hun led af noget kronisk tandkødsbetændelse, muligvis stressrelateret - hvilket giver mening nu hvor vi ved at hun har levet i en verden hvor hun ikke helt har kunnet se hvad der foregik omkring hende. 

Ved interesse, så send en ansøgning til Joan og og fortæl hvilket katteliv du kan tilbyde.