Gabriel

Gabriel
Huskat / hunkat (indekat)

Alder: Fra sommeren 2021 
Status: Klar til hjem 

Befinder sig i privat pleje i Frederiksværk. 
Kastreret, vaccineret, chippet og øremærket. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem.
Pris kr. 1450,- Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring - f.eks hos TRYG
Formidler er plejer Annette Nielsen - kontakt på annette@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en mail til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke) samt kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser såfremt man søger kat til fritløb. Bemærk at mange af vores katte ikke formidles til fritløb! Herudover kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.

Så er Gabriel ved at være klar til at finde sig et dejligt hjem hvor han kan blive forkælet og elsket resten af sit liv. Gabriel har levet på egne poter i et par år. Han blev observeret i Espergærde hvor han gik gået rundt og lavede killinger. Han er en lækker og smuk fyr på 3 år og over 6 kg, men var i en forfærdelig tilstand da vi hentede ham ind. 

Ved dyrlægebesøget blev det meste af pelsen klippet af grundet den var helt filtret sammen, Han er nu ved at få ny pels og han bliver en virkelig smuk og lækker dreng. Der skal påregnes pelspleje som Gabriel ikke er vildt begejstret for, men han er ved at lære og acceptere det - godt ledsaget af masser af nus og godbidder.

Han havde øjenbetændelse da han kom ind og det viste sig at skyldes et indadvendt øjenlåg som han nu har fået ordnet så han ikke på sigt får lavet en hornhindeskade. 

Han vil gerne løftes og kæles, men man skal være opmærksom på hans signaler,  så hans nye ejer er en person med erfaring i usikre katte som gerne vil, men endnu ikke helt ved hvordan. Man skal med andre ord have erfaring med en forsigtig dreng og tid og tålmodighed til at arbejde videre med ham og hans pelspleje.

Gabriel er usikker overfor andre katte da han jo har fået rigtig mange bank, men han er ikke aggressiv og trækker sig blot med et hvæs, så der kan sagtens være en anden sød kat i hans nye hjem.

Han er bange for hunde og høje lyde, så der skal ikke være hund eller små børn i husstanden.

Han formidles som indekat - optimalt med adgang til lukket kattegård, have eller altan.


Kan du hjælpe ham til et dejligt liv hos dig, så send en mail til annette@kattehjaelp.dk og fortæl lidt om dig selv og de rammer du kan tilbyde. Der kan evt. blive tale om pleje i første omgang til han er udredt omkring hans øjenvipper.