Kiki, Tiger og Simba

Kiki (har fået hjem), Tiger og Simba

Huskatte/ 1 hunkat og 2 hankatte

Alder: Killingerne er fra maj 2024
Status: Klar til hjem

Befinder sig i Fredensborg
Neutraliseret, vaccineret, chippet og øremærket. Medbringer sundhedsbog og madpakke til den første tid i nyt hjem. 
Pris kr. 1450,- pr. killing. Herudover anbefales tegning af en sygeforsikring. 
Formidler: Joan Andersen - kontakt via joan@kattehjaelp.dk 


For at komme i betragtning til en af vores katte, skal man sende en mail til formidler og fortælle hvem man er, hvad man kan tilbyde samt oplyse hvem familien består år (børn/alder, dyr/hvilke) samt kort fortælle om de umiddelbare nære omgivelser såfremt man søger kat til fritløb. Bemærk at størstedelen af vores katte ikke formidles til fritløb. Herudover kontaktinformationer inklusiv adresse og telefonnumre. Vi gennemgår alle skriftlige henvendelser, der opfylder ovenstående og vender tilbage med svar til alle.

Kiki, Tiger og Simba blev indfanget i Prøvestenscenteret ultimo juli måned. Her ville der have ventet dem en trist skæbne, da langt de fleste killinger derfra ender med at blive kørt ned på Kongevejen. Denne gang fik vi killingerne væk derfra i tide. Mormis er ligeledes taget ind i pleje. 


Killingerne er kommet ind som store killinger der aldrig har været i hænder og der var derfor brug for intensiv socialisering hos en erfaren plejer. Og det er gået nærmest mirakuløst godt med at få dem socialiseret på rekordtid. Kiki overgav sig næsten med det samme, Tiger fulgte hurtigt efter og Simba er også ved at overgive sig fuldstændig. De er klar til gode hjem, der er indstillet på at give dem lidt tid til at blive trygge i nye omgivelser. De fremstår som katte der altid har været i menneskehænder hos plejer.


De har fast base i et rum i familiens luksus staldbygning, hvor de har masser af kontakt med både plejemor og familiens børn hver dag. De er også med inde i hovedhuset indimellem.



Tiger: Rødstribet. Han er kommet rigtig godt efter det med at blive holdt og nusset. Han kan bo med brormand Simba (hvis man søger to katte) og ellers må der også meget gerne bo en anden sød hankat i hjemmet i forvejen. Tiger vil også sagtens kunne bo som enekat i rette hjem. Han elsker mennesker og er næsten som en lille hund der følger sine mennesker trofast.

Simba: Cremerød og semilanghåret Han er klart den mest forsigtige, men han er også godt på vej og klar til en familie der ved hvad det handler om når man skal arbejde med en lidt forsigtig ungkat. Han kan bo med brormand Tiger (hvis man søger to katte) og ellera må der meget gerne bo en anden sød hankat i hjemmet i forvejen.Simba bryder sig ikke om at være alenekat og kalder hjerteskærende, hvis han ikke kan finde sine søskende.


Kiki (har fået hjem): Cremerød og hvid. Hun er den mest tillidsfulde i kuldet. Der gik ikke mange dage før hun overgav sig til både plejemor og hendes datter. Hun søger et hjem hvor hun kan være forkælet prinsesse. Der må gerne bo en sød kat i hjemmet i forvejen men hun vil også trives alene hvis bare hun har selskab af mennesker.


De formidles som indekatte til lejlighed eller kattesikret have (ej fritløb) til gode hjem uden hunde eller helt små børn. 

Send en mail til Joan hvis du er interesseret i at høre mere om disse skønheder.